Spiser din kanin ikke nok hø?
Hø skal udgøre 80-85 % af kaninens kost. Spiser den ikke nok, kan der være nogen forskellige årsager og muligheder for at forbedre det.
1. Kvalitet
Mange kaniner vil ikke spise hø af dårlig kvalitet.
Sådan genkender du kvalitetshø:
Farve:
Høet skal være grønt. Da det betyder det er friskt og tørret korrekt, og gør det ofte mere indbydende.
Duft:
Høet skal dufte friskt. Nogle varianter, der er tilsat frugt, kan dufte godt, men hø skal dufte af hø – ikke kun frugt.
Når høet dufter friskt, er det et tegn på, at det er tørret korrekt og er af god kvalitet.
Forskellige græssorter:
Forskellige græssorter og urter giver sund variation. Det gør ofte, at kaninen spiser mere.
Støv:
Høet skal være støvfrit, ellers vil de fleste kaniner ikke spise det.
2. Obevaring
Forkert opbevaring kan forringe høets kvalitet.
Det kan gøre at der udvikles mug og råd, blive støvet eller miste sin naturlige duft.
Det kan gøre, at kaninen ikke vil spise det. Derfor er det vigtigt at opbevare høet korrekt. Sådan opbevarer du høet korrekt:
Tørt:
Hø skal altid opbevares tørt for at undgå fugt og mug.
Mørkt:
Opbevar høet væk fra direkte sollys, da sollys kan udtørre høet og forringe kvaliteten.
Luft:
Sørg for, at beholderen er åndbar og ikke så tæt, at den holder på fugt.
Holdbarhed:
Køb ikke mere hø, end du kan nå at bruge, mens det stadig er friskt.
3. Servering
Nogle kaniner vil ikke spise hø, hvis serveringen ikke er optimal.
Sådan sikrer du en god servering af hø:
Placering:
Tæt ved bakken er ideelt, da mange kaniner godt kan lide at spise hø, mens de bruger deres toilet.
Højde:
Er høet placeret for højt, kan det være svært for kaninen at nå. Prøv en lavere servering.
Åbning:
Nogle høhække har meget smalle riller eller bevægelige dele, som kan gøre det sværere for kaninen at få fat i høet.
Friskhed:
Kaniner skal altid have frisk hø hver dag. Bliver høet beskidt eller vådt, skal det fjernes med det samme. Læg aldrig nyt hø oven på gammelt hø.
4. Pillefoder
Hø er kaninens vigtigste foder. Får kaninen for meget pillefoder, kan den blive mæt af dette, istedet for at blive mæt af hø.
5. Stress
Stress kan også påvirke kaninens høindtag.
Stress kan komme af urolige omgivelser eller ændringer i miljøet. Det er derfor vigtigt at give kaninen rolige omgivelser.
Det er vigtig at kaninen hurtigt kommer ned i stressniveau, hvis det er årsagen til manglende appetit.
OBS: Kontakt en dyrlæge, hvis kaninen stadig ikke spiser, efter stressen burde være aftaget.
6. Sygdomme
Nogle sygdomme kan gøre, at kaninen spiser mindre hø.
Det er ofte disse sygdomme:
Tænder:
Har kaninen tandproblemer, vil den ofte spise mindre hø, fordi det gør ondt.
Ved det årlige dyrlægetjek vil dyrlægen undersøge både fortænder og kindtænder for at sikre, at der ikke er problemer. Har du mistanke om tandproblemer, så kontakt dyrelægen.
Fordøjelse:
Hvis kaninens fordøjelse er gået i stå, eller den har forstoppelse, vil den ofte stoppe med at spise.
Dette er meget alvorligt og kræver akut behandling hos en dyrlæge.
Generelt:
Hvis kaninen har smerter andre steder i kroppen, kan det også påvirke appetitten.
Derfor er det vigtigt med vaccinationer og det årlige sundhedstjek.
Hvornår skal du reagere
Vigtigt: Stopper kaninen helt med at spise hø, eller spiser den markant mindre hø, end normalt, bør du altid reagere og kontakte en dyrlæge med det samme.
Kaninens fordøjelse er afhængig af konstant fødeindtag, så manglende appetit på hø er altid akut.

