Omnibus Animalibus
Blogindlæg
Et sandt venskab
Jeg kalder dem venskabsdyr ikke kæledyr, fordi de kan give os noget, der går langt ud over det at have et kæledyr. Det er ikke kun hyggestunder eller små øjeblikke, hvor man kæler. Det er en relation, der bygger på tillid, nærhed og gensidighed – præcis som i ethvert andet venskab.
Når en kanin slikker en kærligt eller lægger sig helt tæt, når en hest læner mulen ind til én, eller når en kat spinder, fordi den føler sig tryg – så er det ikke bare “kæle-adfærd”.
Det er et stille bevis på, at vi kan dele livet med dyr på en måde, hvor vi ikke står over dem, men side om side.
For mig er det dér, ordet venskabsdyr giver mening. Fordi dyrene ikke er til for mig – vi er der for hinanden.
Det er et sandt venskab.
AI generet foto
Naturens sjæl
Vilde dyr er alt fra fugle til rådyr til insekter. Det er så ubeskriveligt hyggeligt at gå en tur eller bare sidde og kigge ud og se et egern kravle i træerne eller høre et rådyr i skoven. Selv de små ting som at se myrerne arbejde er med til at gøre naturen levende.
Men det er også et svært liv. Vi mennesker fylder så meget. Mange dyr bliver kørt ned, jaget eller mister deres hjem.
For mig er det vigtigt, at vi giver noget tilbage til dem. Og uden de vilde dyr ville naturen miste så meget af sin sjæl.
AI generet foto
Når man er født til at dø
Der er to typiske holdninger nå det gælder produktionsdyr:
1. Nul tolerance – alt udnyttelse og slagtning af dyr er uacceptabelt.
2. Lidt men godt – fokus på mindre forbrug og bedre forhold.
Jeg vil ikke selv kalde mig nul-tolerance, selvom jeg ikke spiser kød, mælk eller æg. For mig handler det ikke om det er 1 eller 100.000.000 dyr – men om den enkelte. Ét liv taget er ét for meget.
Fordi bag hvert tal står et individ. Og det enkelte dyr mærker ikke, at der er 10 andre, der overlever – fordi den oplever kun sit eget liv.
Ja, vi kan forbedre levevilkårene og spise mindre. Men når det gælder den enkelte gris, kylling eller ko, er svaret altid det samme: det er én for meget.
Spørg dyret selv: “Har du lyst til at blive spist og slagtet?” Svaret ville være klart: NEJ!
Så hvordan kan man tale om “kød med god velfærd”, når dyrene stadig kun fødes for at dø?